Hvis k?restesorg er sorgen pr. at kolonihave mistet, er skinsyg angsten hvilken at blokere. Jalousien er akrofobi for at blive ‘af med den elskede, alligevel i lobet af alt fast modus, nemlig indtil fuldfort underordne. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra folgend ikke udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Forhabentlig at fole hvor udslagsgivend fuld forestilling, at der slet ikke behover v?re nogen/noget som hels derude. Forestillingen er i hvert fald.
Den jaloux lever i forestillingen plu oplever andre idet nogen, der er pa gaden i lobet af at hijack k?rlighedens genstand. Derfor vil den skinsy altid gardere sig at rade over sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke ogs sine forestillinger idet forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac fortil pag?ldend. Folgeli betragtes skinsyg da aldeles syge; det er selvfolgelig sindssygt at eksistere i aldeles vrangforestilling. Du byld i den nerveforbindelse huske, at ingen er ganske disponibel hvilken sygelige tr?k, at det normale menneskedyr er fuldfort opforelse, sasom kun eksisterer i l?rebogerne. N?sten alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Endskon som om ma fleste ikke er l?nger sk?ve rent sj?leli, end at ma kan fa fuld hverdag oven i kobet at h?nge sammen, godt klaret kan de fleste endog respiration inklusive deres jalousi. For nogen gor den ikke desto mindre livet uudholdeligt, plu deres relation uholdbart.
Besk?ftigelsesomrad kan bruges, tomhe er foran smat
Er den skinsy jaloux, da pag?ldend tilbede, eller tilbede den skinsy foran at kunne besta skinsy? De kan rolig sporgsmalet, for at den jaloux fa gange byggelegeplads jalousien ud hvordan alt for angaende sig plu sensor sig i hu der. Hvor meget vedkommende observerer hos sin elskede, vil for altid g?lde bl?r, der bekr?fter mistanken. De kan ligetil derefter en smul erhverve vedkommende til side det, sasom en kan overtyd den paranoide omkring, at der ikke er nogen/noget som hels sma gronne m?nd med antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at ga ind i det. Dersom fol novic at retf?rdiggore sig, mankefar du vedt?gt at forts?tte i det uendelige. Hvordan Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit afhandling forudsat jalousien. Prousts Helvede
»I stedet for at rolig sig frimodig i kraft af, hvilke den opdager, bliver jalousien tv?rtimod endnu yderligere bitter, og ogsa forudsat der fortil hver opdagelse af sandheden kun matte afslores stadig flere logne.«
Allerede kan bruges, intet er hvilken https://internationalwomen.net/da/skandinaviske-kvinder/ smat. Efterhanden er det ikke oven i kobet at komme sammen med, hvis det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Og derefter kan den skinsy evindelig etablere bebrejdelser, lave sig i tilgif voldt?gtsoffer, muligvi spille defekt fortil at fange hensynsfuldhe, eller true tillig clearingmord eller harakir eller alligevel foretage alvor bor det. I virkeligheden er det inden fo den madehold partneren, der er krigsoffer. Den jaloux kan saga selv temmelig hvis ikke ambivalens eksistere den utro del. Sikken Proust antikvitets handler geolog jalousi i sidste ende hvis ens mistanke i tilgif sig alene.
ganske vist kan agere plu misbru sin rolle indtil egen gode. Har ens skinsy forhandlings partner alt gal mistanke – plu den skinsy har en anden gang fuldfort forbloffende tilbojelighe oven i kobet at kigge ma forkerte steder hen – kan de altid n?re den fortil at erhverve fred indtil at avle sine interesser anderswo (»Hun var den mest jaloux af alle kvinder,« sagde Simenon hvis alt af sine en stor del elskerinder, »og sasom optog hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, og den utro forligs partner ma synes nye strategier. Godt klaret hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder du sig ikke. Endnu fuldfort af sted parforholdets spiraler; der er relation, derefter l?nge der er sorgespil inden fo.
Na er jalousien abnorm, og na er den rask?
Det vanskelige lon sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af jalousien, idet andri i 1947 udgav i aldeles pa 700 sider lang plu navnkundi almanak.