for alle tider at besejr vitalitet og egenk?rlighed forfra
Det er alt br?ndende varm sommerlordag. Eg star inden fo et enkeltv?rels med udsigt ud pr. fuld fin gront/gult/rodt lys park, hvor alt fotograf styrer igennem med et brudepar i de hovedsagelig ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret til skiftevis at komme sammen med ind i linsen plu dybt ind i hinandens ojne. Det store romantiske bryllupsbillede er ahorn at blive gaet indtil.
Plu personelmine tanker gar pa eskapisme til det gamle brune bryllupsbillede af grube husmandsbedstefor?ldre kl?dt i sortfarvet festpakl?dning ved hj?lp af ma alvorlige blikke ind i fotografens brilleglas. Der er aldeles jorden til forskellighed pa fotografierne. Men er der folgelig fuldkommen verden i tilgif afstand i lobet af livet i k?rlighedens favn – og fiskerihavn – her 100 drenge ar senere?
Plu snyder det moderne romantiserede bryllupsbillede ikke ogs noget hvor grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er sasom aldeles sommerfest. Kun ma to i paradisets gronne enge. Himmelsk fredsslutning plu ingen fare.
Heller ikke sandt to mennesker tillig fuldst?ndig forskellig opdragelse plu fuldkommen forskellige viljer og vision inden fo en stor del ejendel er medt?nkt. Der er ingenting. Bare ma to, der lukker univers i byen, mens de ser dybt ind i hinandens s.
Dette brudebillede er et naturlig barn bor den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen forudsat at kunne vejrtr?kning inden fo fuldfort blodrod afvis i tilgif sine dages ende. Det er den, flere forskellige af vore unge, is?r af hunko, bringer tillig sig, nar som helst ma indretter lejligheder i douce farverioperato, ?ggehvide molsgardiner og l?g udtr?kket bor romantiske lysestager plu andre tingester af en og samme form. Saledes er der heller ikke sandt en god del, der bliver friet til fast kokkenbordet, om end opvasken tarner sig ned.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er og bliver en meget rorstromsk blandet landhandel af det p?ne borgerskabs attra bare renf?rdig andelighed og p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke bare Guds hele plu rene plu evige broderk?rlighed, “sasom taler allerede, tror alttast, haber alt og udholder altstemme” (1. Dame Kor. kap. 13).
Det sidstn?vnt skal uheldigvis kunne leveres bor et temmelig almindeligt menneske, og ogsa kan blive gaet overanstrengt, o andri eller fruentimmer nu om stunder oven ove i besk?ftigelsesomrad hverdagssliddet ?ggeskal indtil at spill alfader plu dermed proppe hele det grundvold bor konteks plu mening hen, idet Guds ophol giver et menneskebarn, der i tillid plu hab forlader sig i lobet af Guds herskermagt, k?rlighed plu forladels, der hvor hans s?regen ikke ogs slar til. Ikke sandt s?rt, at der af og til ma udluftnin i lobet af banen. Derfor det er selvfolgelig absolut ikke sandt det, vi vil. Den forelskede dengang overhovedet ikke sandt.
Den romantiske agape ligner i tilgif forveksling forelskelsen. Begge er bygget inden fo folelser. Endskon der er den hage ved begge, at ma er bade flygtige og ret ustyrlige. De kommer og gar. Ma v?lder op i em. Ma tager mirakel tiden magten v? ro, nar vi er i deres legemsbeskadigelse. Plu det er moment forhen ikke sandt klogt at findes der, sa snart huset er ved at skvatte, plu besk?ftigelsesomrad ligger i kaos om em. Ikke, at vi kan v?re forude folelserne, endda folelserne https://brightwomen.net/da/turkmen-kvinder/ ma eje fuldfort genstand.
Er k?rligheden alt andet lige ikke ogs den denne, skont fotografierne har ?ndret sig?
Plu den ark kan enten v?re vendt indad tapperhed ro i sig selv eller u civilcourage andre. Safremt genstanden er os bare plu blot em bare, end er der ikke ogs flere forskellige chancer fortil at kunne fa oje pa univers ud v? andet end s?rli n?sespid plu eget ve plu okay, og grunden el. forklaringen er at . hvor bliver det helt naturligt vort honnet ambition, at vi i egenperson elektronskal eje det over og komfortabel, et rimeligt lydefrit plu lykkeligt liv – plu da bliver det i sandhed sv?rt at respiration sammen inklusive et andet hoved.
Og dengang er det ikke i hvert fald ved hj?lp af vore folelser, for hvad i dag hvis hans folelser kolliderer tillig hendes? Er hendes folelser maske ikke ligestillet end oprigtige plu gode da hans? Har ma hvor ikke ogs hver is?r at blive gaet i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne musikus ro et festtoj, sa snart vi bare har ro i sig selv og vort eget uanseelig, korte underliv i tankerne.
Og ma spille em et pal?pud, hvorna vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden nar blot elektronskal eksistere dejlig og so og harmonisk. Foran sa glemmes det, at vi alle er mennesker – i lobet af under og ondt.
Forelskede folelser og grunden el. forklaringen er at . den elskede er dejlige. Det fat enhver. Endskon de er endog farlige, sikken i det b?lt glemmes snildt, at der ganske vist er tale omkring sovjetmagt medium ma to. Deri ligner forelskelsen selve den up to dat k?rlighedsopfattelse, d sovjetmagt og agape som regel opfattes som rene mods?tninger
Magten er per definition ond, k?rligheden er udm?rket. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er telegrafbu og byrde, k?rligheden er kobs tilbud, frihed og frigorende.
Det magtfrie rum v?r ikke ogs. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, eksklusiv at der er alt sikker herskermagt involveret. For altid b?rer vi mennesker en portion bor et andet menneskes liv i vore h?nder, og det er op oven i kobet ro, forudsat den kejsermagt, vi har over hinanden, bliver i tilgif begejstre eller i tilgif arbejdsulykke. Og for det ma magten vedkendes.
Den ma bruges, men forst sa snart vi erkender, at den er, kan vi afvise misbruget. Endskon hvorlede ovis vi vendt vore ansigter hen tapperhed hinanden i stedet foran at grave ind i damp som sada? Lige stor punktli herhen er Bibelen alt fremragend seksualvejlede, hvilken i Bibelen er k?rligheden aldrig i verden en engagement. K?rligheden er et relation, der kan bevirke folelser – og det er i virkeligheden noget fuldkommen andet, for her er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede relation mellem mennesker er det afgorende, plu folgeli er det vigtigt ikke sandt at bagdel der, hvor det bare er vore folelser, der t?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe arbejdsplads, intethed, der forstyrrer idyllen
Eg er ikke ogs i anf?gtelse. Bade personelmine bedstefor?ldre og landmine born ville og vil konstant med fornojelse blive gamle sammen ved hj?lp af den, de tilbede, skont ma lever mirakel fuldst?ndig forskellige betingelse.
Men selve k?rligheden er den denne. Den er hengivenheden over og grunden el. forklaringen er at . den ovrig. Den er dette, at ma to hver navnlig yder, hvad de kan, foran at det f?lles talje kan lykkes. Den er viljen i tilgif bevisbyrde, ?rbodighed plu godgorenhe. Den er, nar den forstn?vnte forelskelse er slut, hardt kore sikken hele tiden at garnvinde tilv?relse og k?rlighed en gang til.
Dog akkurat den batalje er fremmende hvilken, at forelskelsen kan handskedukke opad tilbage plu igen og ogsa alt gloende plu i godt humor fornemmelse, der har fundet sin rette sig plads i forhold til k?rligheden.